Tegning til Rødkløver

Jeg har tegnet denne oversigt til afdelingen Rødkløver i Steinerbarnehagen Rotnissen.

Min tanke er at det skal være lidt i Elsa Beskow stil, og personificering af blomsten Rødkløver af samme navn som afdelingen.

Den er tegnet med farveblyant – både alm. og vandopløselig.

Norge

Jeg er flyttet til Norge.

Jeg har længe haft en drøm om at prøve at bo i Norge. Nu blev det tiden til det – jeg valgte Trondheim.

Trondheim var ukendt for mig – men jeg har i mange år haft kendskab til en folkevise, hvor Trondhjem bliver nævnt – en sang der betyder meget for mig. Derfor har Trondheim som navn en eventyrlig klang for mig, og blev en by jeg ville udforske som det første.

Norden for Trondhjem,

Der stander en lind.

Norden for Trondhjem,

Der stander en lind.

Dens grene når tusinde mile omkring.

Og en liden jord.

En ny begyndelse

Jeg har fået job i en Steinerbørnehave som hedder Rotnissen. Rotnissen som navn hentyder til en personificering af naturkræfter i rødderne. For mig er Rotnissen som navn noget der fylder mig med en stemning af tryghed, eventyrlighed og fantasi – og når jeg taler med børnene i børnehaven, snakker vi tit om “det mon er Rotnissen, der var forbi”, hvis der er en underlig lyd, eller noget der ikke ligger hvor det plejer.

Jeg valgte Rotnissen, fordi beliggenheden er ned til fjorden – med bjerge i baggrunden, og fordi udeområdet er fantastisk. Haven – en naturlegeplads, dufter af skov, fordi skoven er nærmeste nabo. I sommerperioden starter og slutter min dag altid ved fjorden, inden jeg går til bus eller tog tilbage til byen.

Området hvor børnehaven er, hedder Rotvoll. Her er både Steinerbørnehave, Camphill og Steinerskole. Og når ikke Corona forhindrer det, er der samarbejde til fælles arrangementer mellem de forskellige huse.

Rotnissen består af 4 smukke røde træhuse. Lokaler der er lette at få hyggelige.

I min stilling er det særligt det æstetiske og kreative der er hovedfokus – det vil sige at jeg hjælper til med at indrette indeområderne i takt med naturens cyklus, sådan som det er en del af Steinerpædagogikken.

Sensommeren og efteråret bragte alverdens bær – i de fleste vejkanter og i skoven, kunne man plukke vilde hindbær og blåbær. Og efteråret bragte også månen til byen.

Rønnebærene brugte jeg ofte på Børnehavens årstidsborde. De nærtliggende skove er i det hele taget min inspirationskilde og stedet hvor jeg finder materialer til udsmykningen. I sensommeren valgte jeg grønne farver og sart gule – som modnedes til solgul med høsten, og blev rødorange i efteråret, og derimellem afbrudt af den blå Michaelsfejring, modets fest.

Måne og mørketid

Den første måned jeg boede her, kunne jeg ikke se månen fra området hvor jeg bor – og jeg skulle gå op ad bakke for at få solnedgangen at se. Der var lyst længe om aftenen. Nu hvor efteråret har taget over og vinteren er begyndt – da kan jeg se månen det meste af tiden, og det bliver tidligt mørkt.

Jeg bor i Centrum af Trondheim i det gammeldags område der hedder Bakklandet. Området består af fine træhuse i alverdens farver, og gaden ligger ned til elven som omkredser centrum. Jeg kan se Nidelven fra mit vindue, og kan gå til Den gamle bybro, som har nogle onamenterede porte på sig, som hedder Lykkens Portal.

Nu er den første sne kommet. Det giver et ekstra eventyrligt glimt over byens romantiske huse. Måske især fordi det her i efteråret regner det meste af tiden, og dækker hele himlen med ét stort skydække som giver hele byen grånuancer. At regnen er blevet forvandlet til sne, giver mig en følelse af håb og glæde. Regnen begyndte at tynge lidt, selvom det er fantastisk at høre regnen indedøre med en varm kop kakao eller kaffe. Sneen forvandler Gråvejret til fornyet lys og forunderlighed.

Dukker og dyr.

Dukkerne er ment som små kunstværker til at stå på det der kaldes et årstidsbord, som er små barnlige eventyrlige universer der skildrer hver overgang i årstidens cyklus. Dukker og dyr står på silke, som jeg har plantefarvet. Når silken desuden er krøllet, synes jeg det giver en fin mosagtig klippestruktur.

Gaia/Moderjord – Frugtbarhed: Spiralen på hendes mave symboliserer udvikling, og danner desuden en omvendt plante, et billede på at blomsten på en plante kan ses som forplantningsorganet på mennesket, at bladene kan ses som menneskets lunger, og at rødderne kan ses som menneskets tænkning. Hun står sammen med en lille Krokos.
Dukkerne er en blanding imellem syet og nålefiltet, indeni armene er der piberensere, så de kan bevæge armene.
Her er der også en Vintergæk, hvor blomsterhovedet er lavet af det inderste i en æggebakke. Kaninerne/harerne er også symboler på frugtbarhed, og er viklede og nålefiltet. Det betyder at de starter ud med at være knuder, som herefter formest gennem flere lag af uld, som filtes fast med en særlig filtenål.
Ræv og Grævling. Nålefitet.
Ræv og grævling, nålefiltet.
En tyk bjørn og en lille dreng, begge er nålefiltede. Bjørnen er viklet (lavet af knuder) med uld nålefiltet udenom, og drengen er lavet på piberensere, med uld viklet udenom.
Svampe. Svampemanden har grønne perler på sin padde, og skæg af løs uld. Svampepigen har hår af garn. Svampene i baggrunden er viklet og nålefiltet udenpå piberensere.
Fluesvampe, syet og nålefiltet.
Kong Vinter med Isbjørne. Kong Vinters krone er lavet af æggebakke. Der bor en musvit i hans skæg. Denne udgave af Kong Vinter er inspireret af en børnesang jeg har skrevet til børnene i den børnehave, hvor jeg arbejder.

“Når jeg kigger op er det hvidt
Og jeg kigger ned er det hvidt,
Og når jeg kigger ud kan jeg se,
at hele jord’n er fuld af sne.
Når jeg lukker øjnene i,
kan jeg mærke snetrylleri,
og jeg ved det er jo fordi,
at Kong Vinter kom forbi.
Han har sin store kappe på af sne,
og når jeg kigger stille, kan jeg se:
At I hans lange skæg så hvidt,
bor en gul og sort musvit.
Den har bygget redde dér,
så den ik skal fryse mer’.
Nu må jeg tage vanterne på,
så jeg ud i sneen kan gå.”


Kong Vinter med sine Isbjørne. Isbjørnene er viklet og nålefiltede. Kong Vinter har et krystalhjerte på brystet, og en krystalprisme i sin stav.
Rensdyr med lille pige der rider baglæns. Hun har en stjernekrone på, og lytter til stjerner. Begge er nålefiltede. Disse symboliserer barnets kontakt til fantasiens verden, som bestod det af stjerner. En kontakt den voksne ofte glemmer. Rensdyret her har et roligt væsen, som giver barnet tryghed, mens det viser vej til stjernerne – Rensdyret kan symboliserer naturen. Dukken sidder omvendt, for at symboliserer hvordan barnet kan vende verden helt på hovedet, når det leger – samtidig med at dukken faktisk kun kunne balancerer den vej på rensdyret – mærkeligt nok, så det gav sig selv.