Inspiration

Jeg er opvokset i naturrige Thy, hvor der er en helt særlig stemning. Både vesterhavets vilde væsen, nåleskove og den duftende hede af dyblilla lyng.

Fotograf Elva Spenner

I mit voksenliv har jeg også nydt at besøge de nordsjællandske skove, fx føler jeg en særlig tilknytning til Dyrehavens knudrede træer, som blidt er iført mos-skørter. Ligeledes har jeg på rejser i Norge og Sverige oplevet samme sagastemning, som i mit lyngmættede barndomsland.

Fotograf Elva Spenner
Fotograf Maja Lübke

Jeg er også dybt inspireret af de stemninger der mærkes i labyrinter, ved slotte og i ruiner.

Fra jeg var barn har jeg levet meget i bøgernes verden, ligesom jeg har fundet stor forbundethed til adskillelige kunstnere og kunsthåndværkere, blandt andet John Bauer, Brian Froud, Otto Frello, Frida Kahlo, Ida Andersen Lang, Stephani pui-Law, Alphonse Mucha, Gustav Klimt, Magic within og Whispering Wild. Stemninger og kunst som inspirerer mig kan ses nærmere her.

Fotograf/Grafiker Helle Johansen.
Fotograf Martin Tørnby
Min absolutte yndlingskunstner og største inspiration – svenske John Bauer (1882-1918). Tjek hans smukke billeder ud! Den fine lille prinsesse der går igen i hans værker var malet efter hans kone og muse Ester.