Måned: juli 2020

Udgivet den

Dukker og dyr.

Dukkerne er ment som små kunstværker til at stå på det der kaldes et årstidsbord, som er små barnlige eventyrlige universer der skildrer hver overgang i årstidens cyklus. Dukker og dyr står på silke, som jeg har plantefarvet. Når silken desuden er krøllet, synes jeg det giver en fin mosagtig klippestruktur.

Gaia/Moderjord – Frugtbarhed: Spiralen på hendes mave symboliserer udvikling, og danner desuden en omvendt plante, et billede på at blomsten på en plante kan ses som forplantningsorganet på mennesket, at bladene kan ses som menneskets lunger, og at rødderne kan ses som menneskets tænkning. Hun står sammen med en lille Krokos.
Dukkerne er en blanding imellem syet og nålefiltet, indeni armene er der piberensere, så de kan bevæge armene.
Her er der også en Vintergæk, hvor blomsterhovedet er lavet af det inderste i en æggebakke. Kaninerne/harerne er også symboler på frugtbarhed, og er viklede og nålefiltet. Det betyder at de starter ud med at være knuder, som herefter formest gennem flere lag af uld, som filtes fast med en særlig filtenål.
Ræv og Grævling. Nålefitet.
Ræv og grævling, nålefiltet.
En tyk bjørn og en lille dreng, begge er nålefiltede. Bjørnen er viklet (lavet af knuder) med uld nålefiltet udenom, og drengen er lavet på piberensere, med uld viklet udenom.
Svampe. Svampemanden har grønne perler på sin padde, og skæg af løs uld. Svampepigen har hår af garn. Svampene i baggrunden er viklet og nålefiltet udenpå piberensere.
Fluesvampe, syet og nålefiltet.
  • Kanin, syet.
Kong Vinter med Isbjørne. Kong Vinters krone er lavet af æggebakke. Der bor en musvit i hans skæg. Denne udgave af Kong Vinter er inspireret af en børnesang jeg har skrevet til børnene i den børnehave, hvor jeg arbejder.

“Når jeg kigger op er det hvidt
Og jeg kigger ned er det hvidt,
Og når jeg kigger ud kan jeg se,
at hele jord’n er fuld af sne.
Når jeg lukker øjnene i,
kan jeg mærke snetrylleri,
og jeg ved det er jo fordi,
at Kong Vinter kom forbi.
Han har sin store kappe på af sne,
og når jeg kigger stille, kan jeg se:
At I hans lange skæg så hvidt,
bor en gul og sort musvit.
Den har bygget redde dér,
så den ik skal fryse mer’.
Nu må jeg tage vanterne på,
så jeg ud i sneen kan gå.”

Kong Vinter med sine Isbjørne. Isbjørnene er viklet og nålefiltede. Kong Vinter har et krystalhjerte på brystet, og en krystalprisme i sin stav.
Rensdyr med lille pige der rider baglæns. Hun har en stjernekrone på, og lytter til stjerner. Begge er nålefiltede. Disse symboliserer barnets kontakt til fantasiens verden, som bestod det af stjerner. En kontakt den voksne ofte glemmer. Rensdyret her har et roligt væsen, som giver barnet tryghed, mens det viser vej til stjernerne – Rensdyret kan symboliserer naturen. Dukken sidder omvendt, for at symboliserer hvordan barnet kan vende verden helt på hovedet, når det leger – samtidig med at dukken faktisk kun kunne balancerer den vej på rensdyret – mærkeligt nok, så det gav sig selv.
Udgivet den

En drage kommer til live

Jeg syede denne drage til den børnehave jeg arbejder i 2018. Dragens form kom fra en troldhasselgren, som jeg har syet dragen udenpå. Inderst er altså en troldhasselgren, derefter har jeg viklet uld omkring, og så syet udstof omkring. Dragens brystparti er nålefiltet grøn uld.

Her er dragen i brug i en kollegas eventyrfortælling.
Udgivet den

De fire årstider – baggrunde.

I det afsluttende eksamensprojekt på seminariet, malede jeg fire årstidsmalerier, som jeg har brugt til fire små fortællende årstidsopstillinger, der illustrerer årshjulets cyklus.

Forår
Sommer
Efterår
Vinter
Malerproces.
Malerproces – Sommer.
Malerproces forår.
Malerproces – Sommer.
Udgivet den

Eventyrfortælling / Dukketeater

I mit daglige arbejde i en Waldorfbørnehave, står jeg for eventyrfortælling m. dukkeføring til. Det er remseeventyr og korte folkeeventyr.

Uglen i min hånd er lavet af min kollega Maja Lübke, ellers er dyr, dukker og opstillinger lavet af mig.
Min harpe og smukke røde pressede blade.
Udgivet den

Bevægeligt billede – Grævlingens forundring.

Dette bevægelige billede fra 2019 er tegnet med farveblyant. Grævlingen kan bevæge sit hoved, og alfen kan vippe frem og tilbage.

Detaljefoto af tegning. En alf kommer ud af træets midte, hvis man skubber til papstrimlen under tegningen.
Detaljefoto af tegningen. Til skygger gør jeg brug af lilla farveblyant.
Detaljefoto. Nogle af svampene er limet på til sidst, for at få en udadgående effekt.

Her ses en skitse tidligt i processen.

Udgivet den

Kalavala – Finsk Epos.

Dette akvarelmaleri er gjort ud fra en maler- og kompositionsteknik, hvor man som kunstneren skal tænke på en stemning fra en fortælling mens man bestemmer farveklange der kan skabe denne stemning. Herefter males disse to farveklange i forskellige faste former, som derefter nuanceres på forskellig vis.

Stemningsbilledet jeg tænkte på var scenen i det finske national epos Kalevala, hvor vindens jomfru gøres drægtig med hav og blæst, og hvor en Vildand bygger redde på hendes knæ. Her udklækker æggene, og sol og måne kommer ud herfra. I den gravide mave gøres en skjald, klar til at fødes.

Dette er den færdige udgave, hvor jeg også har brugt lidt akrylmaling til hvid og guld.