Dukkerne er ment som små kunstværker til at stå på det der kaldes et årstidsbord, som er små barnlige eventyrlige universer der skildrer hver overgang i årstidens cyklus. Dukker og dyr står på silke, som jeg har plantefarvet. Når silken desuden er krøllet, synes jeg det giver en fin mosagtig klippestruktur.
Kong Vinter med Isbjørne. Kong Vinters krone er lavet af æggebakke. Der bor en musvit i hans skæg. Denne udgave af Kong Vinter er inspireret af en børnesang jeg har skrevet til børnene i den børnehave, hvor jeg arbejder.
“Når jeg kigger op er det hvidt Og jeg kigger ned er det hvidt, Og når jeg kigger ud kan jeg se, at hele jord’n er fuld af sne. Når jeg lukker øjnene i, kan jeg mærke snetrylleri, og jeg ved det er jo fordi, at Kong Vinter kom forbi. Han har sin store kappe på af sne, og når jeg kigger stille, kan jeg se: At I hans lange skæg så hvidt, bor en gul og sort musvit. Den har bygget redde dér, så den ik skal fryse mer’. Nu må jeg tage vanterne på, så jeg ud i sneen kan gå.”
Kong Vinter med sine Isbjørne. Isbjørnene er viklet og nålefiltede. Kong Vinter har et krystalhjerte på brystet, og en krystalprisme i sin stav.Rensdyr med lille pige der rider baglæns. Hun har en stjernekrone på, og lytter til stjerner. Begge er nålefiltede. Disse symboliserer barnets kontakt til fantasiens verden, som bestod det af stjerner. En kontakt den voksne ofte glemmer. Rensdyret her har et roligt væsen, som giver barnet tryghed, mens det viser vej til stjernerne – Rensdyret kan symboliserer naturen. Dukken sidder omvendt, for at symboliserer hvordan barnet kan vende verden helt på hovedet, når det leger – samtidig med at dukken faktisk kun kunne balancerer den vej på rensdyret – mærkeligt nok, så det gav sig selv.