I Waldorf børnehaver fejres der årstidsfester som markerer årshjulets forskjellige årstider.
I dette opslag vil jeg vise billeder fra Høstfesten, som i Norge kaldes Høsttakkefest. Da jeg bor i Norge, er det blevet naturligt for mig at bruge nogen af de norske begreber, men jeg vil prøve at skrive disse blogindslag på dansk, for at holde mit danske ved lige.
Her takker vi for naturens gaver som høstes sammen med børnene, og vi voksne takker i os selv for de processer som vi har gået igennem i løbet af året, hvor vi satte nye “ideer” ud i foråret, nye energier, iniativer, som levedes ud i løbet af sommeren og i høsten har det hele måske bundfaldet sig og lagt sig til rette, så iniativerne kan “høstes”.
I waldorf børnehaver er årstidsfesterne inspireret af Steiners udgave af kristendommen, mens jeg personligt er meget inspireret af det keltiske årshjul, hvor høsttakkefesten kan kaldes Lammas.
Billederne jeg viser her fra høsttakkefesten er fra en steinerbørnehave som hedder Rotnissen, hvor jeg arbejdede i 2,5 år og dette er billeder fra min afdeling Rødkløver.
Flere af fotoene er taget af min pedagogiske leder Gustavo, og det er ham og min kollega Anja som har bagt og lavet suppe. Jeg har stået for oppyntningen.
Årstidsfesterne starter altid i 14 dage -3 uger før festen, hvor temaet er gennemgående over hele perioden. Det vises i sangene i sanglegen (ring / Circle time) og i overgangene.
Imens børnene har fri leg, arbejder de voksne med kreative processer, og i denne periode er det med høsttakkekranse, de børn som vil prøve at være med kan komme over til de voksne, og være med i processen. Men ellers er de frie til at lege.
I ugen op til festen sker der mange høsttakkeaktiviteter: der tærskes korn, som kværnes til mel som bruges til at bage det store solbrød, som skal ligge på høsttakkelangbordet på festen. Solbrødet er et brød som er formet som en sol. I midten er der fire bivokslys som tændes mens der siges et vers. Der tændes et lys for solen, for jorden, for regnen og for månen/ stjernerne.
Børnene har alle nogen grøntsager eller frugter med hjemmefra som lægges på årstidsbordet, som de har taget med fra sin have eller fra skoven.
Til festen laves der suppe, og i dagene op til festen rystes der smør af fløde i små glas.
Alt efter beliggenhed kan børnehaverne også lave saft fra æbler enten i børnehaven eller på safter, hvis der er et safter i nærheden, eller de kan tage på besøg på en bondegård. Hver børnehave har sine traditioner alt efter beliggenhed.
På selve høsttakkefesten kan det også vælges at lave et grøntsagseventyr, hvor børnene er med til at lave figurer med grøntsager. Enten kan figurerne laves ved at sætte forskellige grøntsager og frugter sammen, eller der kan vælges at bruge hele grøntsager. I vuggestue kan de voksne lave grøntsagerne klar til eventyret på forhånd, da de små ikke så godt kan lave det selv.
Dette er et grøntsagseventyr på Rødkløver i Rotnissen i Norge, som jeg har sat op. Børnene har selv lavet figurene.
Her er et vi havde i Aurora i Danmark, da jeg arbejdede der, lavet af Cecilie.
Jeg synes dog, at det vigtigste er at traditionen passer til de som arbejder i børnehaven, så føles det forkert med et grøntsagseventyr, så kan man jo finde på noget andet, fx. et andet eventyr, eller man kan fordybe sig i en afsluttende sangleg.
Jeg plejer at slutte festen af med at høsttakkekransene sættes ud på hver af børnenes pladser, hvor de kan hente det og tage det med hjem til sidst.
Alle børnene fik en krans med hjem hver. Jeg elsker denne tradition med at børnene får et minde med hjem, som de voksne har lavet til dem som gave fra årstidsfesten. Her kan en diskution tages omkring kultur for, med eller af børnene – i det at børnesynet om børn som beings, gør at rammeplanen opfordrer til at børnene skal inddrages og ha lov til at lave alt selv. Jeg mener at dette er to forskellige ting. Jeg er enig i at børn skal ha medvirkning og deltage i kreative processer og få lov til at være kreative. Men jeg synes stadig at steinerpædagogikkens traditioner skal ha plads. For jeg oplever der bliver stor fokus på resultat frem for proces, når det er forældrene som kommer og skal ha “en gave” som børnene har lavet – frem for at børnene får en gave som mindre, som et lille pust af magi fra den opplevelse vi har haft. Jeg synes de ting kan forskjellige ting, og her mener jeg at den “almene pædagogik” skal passe på med at analysere steinerpædagogikken uden at sætte sig ind i hvilke grunde som ligger bag tanken. Her oplevede jeg to afdelinger i samme afdeling, hvor den ene afdeling altid lavede årstidsfester ud fra børnenes medvirkning med tanke om rammeplanen. Men jeg synes det er vigtigt at huske at ha magien med – og overraskelsesmomentet i at vise voksne som gør sig umage med at forberede noget helt specielt som holdes hemmeligt indtil dagen – ligesom juleaften er for nogen, hvor det er mor eller far som pynter og tænder juletræet, og så er magien sket i løbet af natten, når man træder ind julemorgen eller juleaften og ser magien. Det er samme oplevelse jeg tænker årstidsfester ud fra, og her er det også fint med børns medvirkning, men at hver ting på en måde er til sin tid, synes jeg. Nogen dele er noget børnene laver, og noget andet er den særlige magi som fremtrylles og som viser os voksne som skabende forbilleder.
Dette er et årstidsbord som jeg lavede i fællesomgivelserne. De forskellige ting (træet, hegnet, høne, gris,) Har andre som har arbejdet på Rotnissen lavet i løbet af sin tid der, jeg har syet manden, og Sofie Garde har sydet kvinden. Jeg har sat det hele sammen.